Hurtig levering med PostNord eller gratis afhentning i Aarhus C📍
Du kan igen betale med MobilePay, VISA/Dankort og Electron, Mastercard og ApplePay 💛

Vi er endnu en lille virksomhed, men vi anerkender at alt hvad vi foretager os, sætter sit aftryk på vores omverden, postivt så vel som negativt. Vi ser selvfølgelig helst, at vi påvirker både mennesker og miljøet mere positivt end negativt. Men vi kan ikke komme uden om, at forsendelse af varer øger forbruget af emballage.

For at gøre emballageforbruget grønnere, har vi indtil nu foretaget følgende tiltag:

  • Vi printer ikke ordreoversigter og andre dokumenter, hvis det kan fremsendes digitalt. Hvis vi printer, bruger vi miljøvenlig, FSC-mærket papir 
  • Vores papkasser og pakkefyld bliver enten genbrugt eller er fremstillet af genanvendte materialer. Ofte modtager vi de fleste af vores varer fra vores leverandører i papkasser, som kun bliver brugt én enkelt gang. Vi ser ingen grund til at smide disse ud. Det er både mere økonomisk og miljørigtigt at genanvende disse pakker til at sende jeres varer i.
  • Vi forsøger at undgå plastik i vores emballage: vores boblekuverter og følgeseddellommer består af 100% miljøvenlig papir og vores pakketape består af papir og naturlig gummi. 
  • Afhentning som alternativ: Det vil selvfølgelig altid være bedre for naturen, at varer bliver afhentet af gående kunder frem for fragtet med lastbil. Derfor tilbyder vi afhentning i Aarhus C for vores lokale kunder og bestræber os på at gøre det muligt i tidsrum, der passer jer bedst.